Indlæser...
Videbæk Fysioterapi har tilbud for både babyer og børn.
Babybehandling har som mål at hjælpe babyer til bedre søvn, mindre gråd samt et godt motorisk udgangspunkt.
Babybehandling består af en grundig undersøgelse og derefter behandling på baggrund af eventuelle fund.
Behandlingen kan være blid manuel behandling eller en guide i forskellige øvelser til hjemmebrug. Behandlingen vil også bestå af vejledning og tips til forældre om håndtering, eller lege som er tilpasset barnets motoriske udgangspunkt.
Hvornår kan der være behov for behandling?
Under behandlingen vægter Nicoline en god kontakt til baby og at forældrene selvfølgelig er nær ved og med i forløbet.
Babybehandling kan foregå både med og uden henvisning fra lægen.
- Nicoline -
“Jeg har selv to drenge, som begge har haft noget de døjede med som babyer. Jeg har set hvor stor effekt babybehandling og de rigtige øvelser havde på deres velvære. Jeg har med det udgangspunkt videreuddannet mig, og gør det fortsat, således jeg i dag selv kan vejlede forældre i samme situation.”
Kontakt Nicoline for mere information eller nærmere aftale.
BabyTummel er leg og bevægelse med dit barn, der stimulerer barnets primære sanser og bidrager til dit barns motoriske udvikling.
BabyTummel har bevægelsesglæde og kontakt mellem forældre og barn i fokus. Du får ideer til tumlelege og aktiviteter samt fif om bærestillinger og håndtering af dit barn.
BabyTummel foregår på klinikken som et forløb over 5 gange med løbende opstart.
BabyTummel er opdelt i to hold:
Baby 2 – 5 måneder
Baby 5 – 10 måneder (før baby kravler)
Læs om vore sanser
De primære sanser er
Tilsammen giver de tre sanser os fornemmelse for egen krop. Børn udvikler sig ved at sanse og erfare med egen krop.
God kropsfornemmelse giver barnet mod og motoriske kompetencer til at udforske verden og at møde andre mennesker. De primære sanser er derfor grundlaget for al udvikling, både psykisk, fysisk, kognitiv og social.
Følesansen, også kaldet taktilsansen stimuleres hver gang du tager dit barn op, kysser, krammer og nusser, samt ved bleskift, amning og badning.
En kærlig og omsorgsfuld berøring af dit barn er grundlaget for den psykiske og fysiske udvikling.
Baby mærker primært sin krop gennem huden. Det er derfor en god ide at tumle med og berøre dit barn, når det er afklædt.
Balancesansen, også kaldet vestibulærsansen stimuleres hver gang du vugger, triller, snurrer dit barn og når barnet slår kolbøtter, gynger og hopper.
Vestibulærsansen er især vigtig for balancen og gør f.eks. barnet i stand til at forstå hvad der er op og ned, om det er i bevægelse eller står stille, opretholde passende muskeltonus (spænding) i forhold til tyngdekraften og sammen med synssansen at orientere sig i et rum.
Fungerer vestibulærsansen ikke optimalt bliver vi f.eks. rundtosset, svimmel, køresyg. Det er derfor vigtigt at være bevidst om hver dag at stimulere dit barn, så det får hovedet i mange forskellige retninger.
Muskel/ledsansen, også kaldet proprioceptivans stimuleres gennem alle former for bevægelse og ved at barnet gør sine egne erfaringer med kroppen. F.eks. tumler, trækker, skubber, bærer, hopper, bliver masseret. Det er derfor vigtigt, at dit barn gør mest muligt selv.
Jo mere dit barn selv bruger sin krop, jo bedre kan barnet bevæge og koordinere muskler og led, så det er passende i forhold til den udfordring barnet står over for - f.eks. erfaring med hånden der griber ud efter og løfter koppen. Ved at bruge sin krop får dit barn erfaring med at kroppen består af mange dele, som hver for sig eller sammen kan bevæge sig.
Dit barn får erfaring med om der skal bruges få/mange kræfter, at bøje og strække sig, samt at mærke om kroppen er anspændt eller afslappet. Når en bevægelse er gjort mange gange, automatiseres den, så kroppen kan huske hvordan og kan gentage bevægelsen uden vi koncentrere os om det.
5 x BabyTummel i klinikken:
kr. 500
BabyTummel udenfor huset:
Efter aftale
(I forbindelse med mødre/fædre-grupper)
Klik her for at se hele priselisten.
Babymassage er blid og kærlig berøring af dit barn og fysisk og psykisk velvære for både barn og forældre. Babymassagen kan gives til barnet på hele kroppen eller dele af kroppen.
Formålet med babymassage, er at styrke tilknytningen og skabe en god kontakt mellem barn og forældre. Gennem hud til hud kontakt og nærhed dannes velværehormonet Oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet. Oxytocin regulerer stress og antistress og når det udskilles, påvirker det vores centralnervesystem således, vi oplever ro, tillid og spænder af.
Gennem babymassage stimuleres taktilsansen, så barnet får en bedre fornemmelse af sig selv og sin krop. Berøring og hud til hud kontakt er livsvigtig for det lille barn. Huden er barnets største sanseorgan og kærlig berøring nøglen til al videre udvikling.
Babymassage kan have den sidegevinst, at du bliver endnu bedre til at aflæse dit barn – hvor på kroppen er barnet anspændt, hvad kan barnet lide/ikke lide osv. Med udgangspunkt i zoneterapi til husbehov, får du mulighed for afhjælpe ubalancer eks. ondt i maven, fordøjelsesbesvær, forkølelse eller ondt for tænder.
Babymassage er et tilbud til forældre om instruktion i babymassage med børn fra 0 – 1 år. Det er en oliemassage og du instrueres i at give dit barn en helkropsmassage.
Du får endvidere små tip til hjemmebehandling fra zoneterapiens verden. Babymassage drop-in arrangeres med jævne mellemrum på klinikken.
Babymassage er en oplagt aktivitet for en mødre-/fædregrupper og kan foregå på klinikken eller hos jer privat.
Drop-In Babymassage
kr. 100
Babymassage udenfor huset
Efter aftale
(I forbindelse med mødre/fædre-grupper)
Klik her for at se hele priselisten.
Kontakt Marianne for mere information eller nærmere aftale.
Børnebehandling tilbydes som fysioterapeutisk undersøgelse og/eller vurdering, træning og behandling af børn.
Vi ser både børn med diagnoser og fysiske og/eller udviklingsmæssige handicap og børn der har smerter/gener efter diverse skader.
Efter en undersøgelse/vurdering finder vi frem til om der er behov for manuel behandling eller træning af dit barn.
Træning af børn foregår fortrinsvis som motorisk træning med bevægelse og leg i et samspil mellem barn og fysioterapeut.
Vort mål er at træningen fanger barnet, så det bliver en god oplevelse at træne. Træningen tager udgangspunkt i barnets behov og vi sigter efter at barnet får udfordringer således det skal yde sit bedste, men også oplever succes og glæde ved bevægelse.
Manuel behandling se Manuel under behandling.
Motorisk Usikre Børn
Oplever du at dit barn
Der kan være mange grunde til at dit barn er usikker motorisk. Her på klinikken kan vi tilbyde at undersøge dit barns motoriske niveau.
På baggrund af undersøgelse og/eller test aftales det herefter, om der er behov for vejledning og inspiration til aktiviteter, der kan styrke dit barn hjemme, om barnet skal lave hjemmetræning eller om dit barn kunne have gavn af et træningsforløb på klinikken.
Behandling og træning af børn kan ske både med og uden henvisning fra egen læge.
Børnetræning
kr. 350
(uden henvisning, varighed 30 min)
Drop-In Motorik
(varighed: 1 time)
kr. 100
Klik her for at se hele priselisten.
Kontakt Berina for mere information eller nærmere aftale.
Cookie Politik
Ved at klikke på "Acceptér" eller hvis du fortsætter med at benytte denne webside, accepterer du brugen af cookies fra Videbaek-Fysioterapi.dk og tredjeparter samt andre lignende teknologier for at vi kan forbedre din browseroplevelse, analysere og måle dit engagement med vores websted.
Læs mere